Manglebrættet (nogle gange kaldet manglebrædt eller glattebræt) er en af de mest gribende og interessante genstande fra folkekunsten, især, men ikke udelukkende skandinavisk folkekunst. Værende forfader til strygejernet og fætter til banketræet (tærskel) blev dette gamle huslige redskab anvendt til at presse eller glatte vasketøjet for at fjerne folderne efter vask. Manglebrættet var et stykket udskåret træ (almindeligvis eg, bøg eller fyrretræ) i ét stykke, som blev anvendt sammen med en slags rullestok (manglestok) omkring hvilket, det fugtige tekstil (viskestykke, klæde, lagen o.l.) blev rullet stramt omkring. Personen, der bruger manglebrættet, holdt i håndtaget med sin dominerende hånd, og placerede den anden hånd fladt nær enden af brættet. Manglebrættet blev derefter flyttet hen over manglestokken i en frem-og-tilbage bevægelse, som glattede stoffet.

Finsk bonde som bruger et manglebrædt, 19. århundrede

Finsk bonde som bruger et manglebrædt, 19. århundrede

Det er svært at finde den nøjagtige oprindelse af manglebrættet, men dets anvendelse er sandsynligvis blevet udbredt af vikingerne i kystregionerne i Nordeuropa. Den ældste kendte model er et norsk bræt, som blev fundet i nærheden af Bergen, og dateret til 14441. Alle manglebrædder fra før 1600-tallet er kendetegnet ved deres enkle form, diskrete ornamentik, og fraværet af et figurativt (eller udskåret) håndtag og påmalede dekorationer. Denne enkelhed og ensartethed tyder på, at brætterne det på dette tidspunkt blot var et husligt redskab med et praktisk formål.

Svensk manglebræt dateret 'ANNO 1560' (privat samling)

Svensk manglebræt dateret "ANNO 1560" (privat samling)

Det var i det 17. århundrede, at manglebrætter, dekoreret med skulpturelle udskæringer i basrelief eller højrelief - og ofte malet i en til tre farver - dukkede op. I modsætning til deres oprindelige minimalisme, var håndtaget udskåret i form af en hest, en havfrue eller en løve på en enten realistisk eller stiliseret måde, nogle gange endda abstrakt eller barok2. Så tidligt som 1610 blev dekorerede manglebrætter udbredt og fik en særlig stil, form og ornamentering, specifikt for deres produktionsområde.  Snedkere skabte brætterne i deres værksteder ved at kopiere den samme model på et håndværkermæssigt niveau, hvor kun anvendte farver og placeringen af motiverne blev ændret. Mange manglebrætter blev også udført af amatører. Udskæringernes kvalitet og kreativitet varierede derfor i overensstemmelse med de kunstneriske evner.

Dansk manglebrædt med en galoperende hest, to kysse duer, et hjerte og sammenflettede initialer, med den oprindelige manglestok, cirka 1780 (privat samling)

Dansk manglebrædt med en galoperende hest, to kysse duer, et hjerte og sammenflettede initialer, med den oprindelige manglestok, cirka 1780 (privat samling)

Selvsagt viser denne pludselige interesse for æstetik en ændring i betydningen. Manglebrættet var fortsat en funktionel genstand, men blev også en friergave, som manden gav sin kommende brud inden bryllupsdagen. Manglebrættets skønhed og kvalitet var et symbol på den kommende ægtemands midler. Det siges, at manglebrættet i nogle regioner blev brugt til at gøre frieriet officielt.  Frieren hang brættet på husets dør, hvor kvinden, han ønskede sig at gifte sig med, boede; hvis brættet blev hængende på døren, var det ensbetydende med, at hans frieri var afvist. Den afviste frier kunne derefter ikke tilbyde brættet til en anden kvinde. Dette kan være forklaring på, hvorfor nogle manglebrætter ikke har initialer (normalt tre) eller datoer (bryllupsåret), samt hvorfor pladsen, som er holdt frit til dette formål, er tom.

Norsk manglebræt af 'Løvens mester' med akantusblade og en kongekrone, en model, der blev kopieret af andre håndværkere, cirka 1840 (tidligere W.J. Shepherd Collection)

Norsk manglebræt af "Løvens mester" med akantusblade og en kongekrone, en model, der blev kopieret af andre håndværkere, cirka 1840 (tidligere W.J. Shepherd Collection)

Produktionen af manglebrædter nåede sit højdepunkt i slutningen af det 18. århundrede, da regionale stilarter var blevet så fast etableret, at det var muligt at identificere et bræts geografiske oprindelse med stor sikkerhed. Disse træredskaber var almindelige i hele Europa, fra Alsace (Frankrig) til Rusland, herunder Holland, Tyskland, Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, De Britiske Øer, og i mindre grad, i en række lande i Central- og Østeuropa. Omkring 1860 faldt mængden af manglebrætter betydeligt, og stilen blev temmelig dekadent, et tegn på at de havde mistet deres symbolske betydning og dermed deres betydning. Motiverne eller ornamenteringen blev gentaget på en mekanisk måde med præference for symmetrisk design; udskæringerne forsvandt til fordel for malede dekorationer. Det resulterede i, at brætterne blev langt mindre kreative i fremtoning og design. Selvom de fortsat blev brugt af nogle kvinder frem til 1950, var manglebrætter blevet et levn fra fortiden. Nu eksisterer dette fantastiske håndværk ikke længere.

Figurativt manglebrædt fra Danmark, fra et kendt værksted i Sigersted, dateret 1804, med to fugle, et hjerte, en vase med blomster og flere huse (privat samling)

Figurativt manglebrædt fra Danmark, fra et kendt værksted i Sigersted, dateret 1804, med to fugle, et hjerte, en vase med blomster og flere huse (privat samling)

1 I samlingen på Norsk Folkemuseum i Oslo, Inv. Nr.: NM.0049693.

2 Med undtagelse af hollandske manglebrætter (normalt produceret i provinsen Friesland), der ikke havde et figurativt håndtag.

--

Manglebræt til salg?

Jeg er en belgisk samler med stor interesse for europæisk folkekunst, folklore og skandinavisk kunst. Jeg begyndte med at samle på antikt værktøj og vintage-strygejern, men nu søger jeg gamle manglebrætter, produceret før 1900. Jeg indkøber manglebrætter fra alle regioner: Skandinavien (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island), Holland, Tyskland, Alsace (Frankrig), Østrig, De Britiske Øer, Centraleuropa, Østeuropa og Rusland. Jeg er interesseret i at udvide min samling med manglebrætter i rustik stil, både de, som er enkle i design og ornamentik, samt mere kunstfærdigt udskårne og/eller malede modeller, med eller uden skulpturelt håndtag (udskåret som en hest, havfrue eller løve). Hvis du har et manglebræt (også nogle gange kaldet et manglebrædt), som du vil sælge, eller hvis du ønsker mere information om et manglebræt i din besiddelse, kan du kontakte mig via e-mail (på engelsk) på følgende adresse: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Detalje af et arkaisk svensk manglebræt med den usædvanlige tilstedeværelse af et føl udskåret under det hesteformede håndtag, dateret 1731 (privat samling)

Detalje af et arkaisk svensk manglebræt med den usædvanlige tilstedeværelse af et føl udskåret under det hesteformede håndtag, dateret 1731 (privat samling)

Dansk manglebræt med geometriske mønstre (hjul, rose, roset, zigzag) og polstringssøm, dateret 1795 (privat samling)

Dansk manglebræt med geometriske mønstre (hjul, rose, roset, zigzag) og polstringssøm, dateret 1795 (privat samling)

Dansk manglebræt med stiliseret hest, dateret 1774 (privat samling)

Dansk manglebræt med stiliseret hest, dateret 1774 (privat samling)

https://www.mangelbrade.se

https://www.mangletre.com

https://www.trafakefli.com